top of page

Min have Blog /

Her vil jeg skrive om årets gang i haven.

Søg
  • Forfatters billedeIna Fridthjof

2018



2018


Lige en hastig gennemgang medens jeg husker det, senere kommer der billeder på. Vi havde jo en lang, tør og varm sommer.  Det var fantastisk, men også hårdt for planterne. Flere dage måtte jeg vande både morgen og aften. Det var mest med vandkande, så det kneb med tiden til det. Bjørn og jeg havde travlt - jeg fik mit drivhus sat op, og hvilken forskel: Mine auberginer stod stadig og ventede, og voksede ikke rigtigt, men så snart de kom ud i drivhuset kom der fart på, og det endte med høje kraftige planter med masser af auberginer. Det samme var det med chillierne - jeg havde en forventning om at nogle frø ikke blev til noget, men det gjorde de, så jeg endte op med 12 ens planter, der alle groede og satte frugt så snart de kom ud i drivhuset. Nu har jeg chilli i fryseren til flere år. De er bare ikke så stærke som Bjørn kunne ønske sig. Agurkerne fik jeg i rigelige mængder indtil juli måned, så blev de bremset af heden og bladlus. Så havde jeg bønner i år. De producerede så det var nødvendigt at plukke hver dag. Der var rigeligt, fire planter er bestemt nok. De gik dog ikke til spilde, men kom i fryseren, og er nu næsten spist. Tomaterne smagte fantastisk, de blev flotte, og der var så mange, at jeg måtte give en del væk. Nogle blev flået og frosset ned, men de fleste blev spist. Sherrytomaterne var søde og kunne spises direkte fra planten lige som slik. En plante med bøftomat blev alrig rigtig god, tomaterne var store men knudrede - kunne dog sagtans bruges til at skære i tern, de smagte fint. Vi havde salat langt hen på sommeren, men det var svært at holde dem ved lige, for det var for varmt for de nye planter, der skulle supplere produktionen. Squash`n gik også i stå i juli måned, herefter var der meget sparsom høst, men før det blev der spist squash hver dag. Jeg har dog også lagt i fryseren. Så var der de mange jordbærplanter: Vi fik jordbær hver dag i sæsonen. Der er to slags, så jeg tror vi havde jordbær i 2 måneder. Der blev lavet syltetøj, og det blev hurtig spist. Broccolien gik direkte i blomst p.g.a. varmen, jeg blev træt af de de store uproduktive planter og skar dem ned: Det var en god ide, for da det blev køligere voksede de til ,og man kunne nå at få broccolibuketter. De smage så godt ! Der er så meget energi i disse planter, så jeg er ved at undersøge, hvordan man kan bruge mere af broccoli-planterne. Blomsterne blev en succes - i år havde jeg selv startet nogle op fra frø. Petuniaer og floks. Floks blomstrer rigtig længe. Jeg havde købt sorte petunier til terassen, de var flotte, men dem jeg selv havde drevet frem duftede rigtig dejligt - de andre duftede slet ikke ! Jeg havde en masse rosenjord, hvor de gamle orange roser havde overvintret. De blev nu plantet i krukker og klarede det godt. Så købte jeg endnu en stor rosenbusk til murerspanden - jeg havde jo jorden. Så er efteråret kommet og der er skåret kraftigt tilbage i gårdhaven - planter er bragt til overvintring. Vi har fået sat nye hegn op PUH jeg har ikke nået det hele, men næsten.

6 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

2016

2017

bottom of page